Jeg tilbyder onlineterapi og -samtaler:
Onlineterapi har flere fordele. Det er fleksibelt og man sparer penge og tid på transport. Man kan gøre det i sit eget hjems vante rammer eller hvor som helst, hvor der er en internetforbindelse og tilstrækkelig ro.
Der er også friheden til både før og efter at være stille med sig selv og ikke at skulle ud i en travl trafik eller møde andre mennesker.
Både forskningen i terapi og min egen erfaring har vist, at onlineterapi kan være lige så nærværende, kontaktfuldt og effektivt som terapi i et fysisk terapirum. Ja, det er faktisk muligt at få tilstrækkelig god terapeutisk kontakt selv gennem telefonkonsultationer, hvis det er det, som du har det bedst med.


